Mine halsbånd

 

Flere har spurgt til mine hundehalsbånd - så her kommer lidt om dem!

Der er indtil videre 3 sider, links til de andre halsbånds-sider længst nede på hver side.

Mine egne hunde har hver sit “hverdagshalsbånd”. Dem har jeg valgt at lave som halvkvælere, dvs. uden spænder - de kan bare trækkes over hovedet på hundene.

Frosties halsbånd er tyndt, lavet af 16mm webbing, og foret med neopren. Da jeg syntes det blev lidt vel meget sort, fik det også et pyntebånd i lyserød/sand.

Daiwas halsbånd er også lavet af 16mm webbing - men på hende bli’r det jo ret bredt. Det er foret med “tigerpels”, og har også mellemlæg af neopren, så det er blødt og lækkert at ha’ på.

“Fætter Finley” har fået et halsbånd mage til Frosties, bare i  en lidt mere “mandig” udgave - pyntebåndet er her sort med sandfarvede blomster...

Alle hunde i familien har selvfølgelig fået halsbånd...

“Lille Helios” har fået et fast halsbånd med klikspænde - det er nok et sikrere valg til en lidt vild unghund! Det er også bredere, lavet af 20mm webbing. Det er foret med blå velour, og har også mellemlæg af neopren.

Da Frostie bli’r helt vild i nærheden af en agilitybane, har jeg valgt at lave hendes agilityline med fast halsbånd og klikspænde, så er risikoen mindre for at hun kan krybe ud af det.

Såvel halsbåndet som linens håndtag er foret med “zebrapels” og neopren.

“De store” - Frostie og Finley - har også agilityliner, halsbånd og line i ét.